SALG Sec. C Welsh Pony of Cob Type

SALGSLISTE SEC C. WELSH PONY OF COB TYPE

COEDENEIRIN DIAMOND DIVA 180095 WSB / WC164, SORT SEC. C. HOPPE, KÅRET 2. KL. A, 135 CM, FØDT 2017

                                                                                          SOLGT
  • FAR: Coedeneirin Roughcut 91557 WSB
  • MOR: Coedeneirin Shady Lady 148551 WSB
  • MORFAR: Laurtom Glyndwr 60012 WSB

Den sjældne sorte diamant er kommet på markedet igen. En smuk hoppe med stjerne og 4 sokker nu er klar til at flytte hjemmefra efter kåring og ridning. Hun kan blive din næste avlshoppe, show- eller ridepony.

Hvis det er en avlshoppe du mangler, så har hun en særdeles god type, en spændende afstamning, er nem at ifole, og er en fantastisk mor, der passer sine børn efter alle kunstens regler, og giver dem alt. Ønsker man sig en ridepony, så er der potentiale for at kunne udvikles til et glansbillede på en ridebane.

Hun blev tilredet i 2022, og har derefter gået som avlshoppe indtil sommer 2025, hvor hun er blevet startet op igen. Hun er i den mellemliggende periode kun blevet brugt til nogle træk- og skridtture, og er derfor ikke alderssvarende uddannet. Hun er hen over sommeren blevet redet regelmæssigt, og har taget godt imod de nye input, været lærenem og haft en god udviklingskurve. Hun kan rides både på bane og på tur, og udfordringer som agility, trafik, vask, ”opstaldning” i trailer til shows m.m. tager hun med ro og nysgerrighed. Da hun ikke er færdiguddannet, har hun brug for en kyndig rytter, såfremt man vil satse på ridning/brug.

Hun er DNA-bestemt, udelukket fra konsum, passet med vaccinationer, tænder, smed osv., og er ukompliceret, social, omgængelig og nem at håndtere. Hun befinder sig p.t. i Egtved, hvor det vil være muligt for seriøse interesserede at se hende.

HENVENDELSE: Charlotte Jensen, BEDST PÅ MAIL cajmaylie@gmail.com

1. december